Thomas Helmig MUTTERS ALENE

Thomas Helmig bevæger sig med sin kommende turné MUTTERS ALENE ud på dybt vand. Det er nemlig første gang nogensinde i Aarhus-legendens 30 årige karriere, at han står helt alene på scenen. I de 30 år der er gået har Thomas Helmig spillet landet tyndt – altid i selskab med et band. For et par år siden prøvede han sig for første gang med kun at tage sin keyboard-spiller med, men nu går han hele vejen.

Turnéen varer ca. 3 måneder og indebærer koncerter i hele landet. Torsdag d. 29. oktober 2015 er der koncert i Tivoli Friheden. Entréprisen er kr. 405 og arrangementet starter kl. 20. Thomas Helmig fejrer sit 30-års jubilæum for udgivelsen af sit debutalbum med både gamle klassikere og helt nye sange, som han, efter egen udtale, har skrevet helt alene med sig selv og sin guitar.

 

Grøn Koncert 2015

Grøn Koncert kommer til Aarhus i år d. 18. juli. Koncerten præsenteres som altid af Muskelsvindfonden og Tuborg. Dørerne åbner til arrangementet kl. 13 og lukker igen kl. 21.30. Billetprisen er kr. 200 (inkl. gebyr) og der er naturligvis tale om ståpladser. Der er dog et tilbud for børn under 8 – her det nemlig helt gratis. Det er ikke tilladet at medbringe drikkevarer eller grill – med undtagelse af postevand. Hvis du er kørestolsbruger eller på anden måde har et handicap, der kræver særlig opmærksomhed, så kan du få en ledsager med gratis. Arrangementet finder sted på pladsen ved Marienlystvej, Aarhus N. Overskuddet fra koncerterne går til velgørende formål.

Programmet offentliggøres løbende i 2015. Du har selv indflydelse på programmet, da lederne af eventen beder publikum om at komme med deres ønsker.

 

Smukfest 2015

Smukfest foregår godt nok ikke i Aarhus men i Skanderborg, men da eventen må siges at være inden for rækkevidde for alle aarhusianere, så er den værd at gøre reklame for. Smukfest er en af de allerstørste musikalske begivenheder i Danmark – en tilbagevendende en af slagsen. Her finder du altid et imponerende program spækket med både danske og internationale stjerner, som kun sjældent ses på samme sted. Arrangementet løber af stablen d. 5. august og varer indtil d. 9. august.

Årets program inkluderer bl.a.:

  • Avicii
  • Tiësto
  • Lenny Kravitz
  • L.O.C.
  • Christopher
  • Kim Larsen
  • Dizzy Mizz Lizzy
  • Medina

I øjeblikket er der 65 navne på programmet, men der offentliggøres løbende flere og flere kunstnere. Billetpriserne svinger alt efter, hvilke dage du ønsker at få billet til. Typisk er prisen kr. 800 til kr. 1.200. Der er dog rabat for børn, som kan købe en billet til kun kr. 250 (7-13 år). Med en billet får du også automatisk adgang til diverse festivalfaciliteter. Det gælder bl.a. campingområder, Sherwood, parkeringsplads, buskørsel og garderober.

I forbindelse med Smukfest er Smukfonden blevet etableret, som en fond der støtter udsatte mennesker, der eksempelvis kæmper med ensomhed. Typisk donerer fonden penge til projekter, der relaterer sig til unge. Hvert år doneres 20 % af festivalens overskud til fonden, der anvender midlerne til at støtte en masse igangværende projekter og initiativer.

 

The Scandinavian Pink Floyd Project

Pink Floyd Project besøger Aarhus i Tivoli Friheden d. 5. og d. 6 marts 2015. Koncerterne kommer i anledningen af sidste års jubilæum for det legendariske album Dark Side of The Moon, som Pink Floyd udgav tilbage i 1973. Dark Side of The Moon må siges at have været et af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige albums i musikhistorien. Her finder du for alvor den eksperimenterende stil, der kendetegner Pink Floyd. Teksterne omhandler emner som fødsel, død, sindssyge, krig og grådighed. Best kendt er nok sangen, Another Brick In The Wall, hvor næsten alle kan synge med på disse linjer:

We don’t need no education
We don’t need no thought control
No dark sarcasm in the classroom
Teachers leave them kids alone
Hey teacher leave them kids alone
All in all it’s just another brick in the wall
All in all you’re just another brick in the wall

Bandet består af 10 professionelle musikere og sangere, der er kendte for virkelig at ramme den gamle Pink Floyd-ånd, hvilket særligt kommer til udtryk i deres unikke leveringer af Pink Floyds tidlige dage. Bandet har tidligere spillet koncerter i hele landet i bl.a. 2007 og 2008, hvor bandet manifesterede sig som en af de bedste live-oplevelser i Danmark.

Koncerten varer 2,5 timer og entréprisen er 415 kr. inkl. gebyr. Restaurant Terassen tilbyder i forbindelse med koncerten rabat på deres mad og serverer derfor en 3-retters menu til kun kr. 250. Dørerne åbner kl. 19.30 og koncerten begynder kl. 20.00. Det er unummererede ståpladser.

 

Musik Aarhus Festival 2015

Musik Aarhus Festival vender tilbage for femte gang med et spændende program i 2015. Arrangementet foregår mellem d. 15. og d. 24. januar. Det unikke ved festivalen er, at den ikke har et kommercielt fokus. Formålet er at præsentere byen for den store musikalske talentmasse, hvorfor der er gratis adgang for alle. På den måde er man altså mere motiveret til at prøve nye, unge kunstnere, som man ellers ikke ville betale penge for. Festivalen leverer altså et spændende og unikt tilbud til Aarhus’ indbyggere.

På programmet findes bl.a.:

  • Green Lives
  • Maskinvåd
  • Androgyn
  • Pauseland
  • Velvet Volume
  • Dance With Dirt

Ligesom de tidligere år er de værterne Train, Radar og Voxhall, der alle ligger centralt i Aarhus og inden for gåafstand af hinanden. Hvis du kunne tænke dig nogle nye, spændende og uventede musikalske oplevelser, hvor du højst kan risikere at spilde din tid, så er Musik Aarhus Festival lige noget for dig.

 

Musik i Aarhus

Det nye år 2015 er så småt begyndt og bringer på masser af spændende musikbegivenheder. Aarhus er som en af Danmarks helt store musikbyer igen i år vært for mange spændende arrangementer. Denne artikel udgør en lille guide gennem musikarrangementerne i Aarhus i 2015.

Northside-festival

En af årets allerstørste begivenheder må være det, der har udviklet sig til en af landets største festivaler, nemlig Northside. Her møder titusindvis af mennesker op på græsplænerne til musik af både store internationale kunstnere og underground-grupper. Af tidligere besøgende kan nævnes Arctic Monkeys, Queens of the Stone Age, Arcade Fire, Passenger, MØ, Nephew, Phoenix, Flaming Lips, The National og mange andre. I år er listen igen pakket med flere internationale stjerner. Festivalen er dog kendt for at offentliggøre flere og flere kunstnere i takt med at datoen nærmer sig, så nedenstående liste kan altså ikke betragtes som komplet. Af særligt bemærkelsesværdige navne kan nævnes Alt-J, Ben Howard, Incubus, Sam Smith, MØ og The Black Keys.

  • ÅRETS PROGRAM: Alt-J, Ben Howard, Calexico, Death Cab for Cutie, De Eneste To, Earl Sweatshirt, FKA Twigs, George Ezra, Incubus, Interpol, Jack Garratt, John Grant, José González, Little Dragon, Matthew E. White, MØ, Placebo, Sam Smith, Seasick Steve, Spids Nøgenhat, St. Paul & the Broken Bones, The Black Keys, The Jesus & Mary Chain, The Parov Stelar Band, Wolf Alice, Wu-Tang Clan og Years & Years.

Bryan Adams
En årets allerstørste koncerter finder sted d. 18. marts, hvor Bryan Adams gæster NRGi Arena i Aarhus. Så sent som sidste år besøgte han Aarhus (i Store Sal i Musikhuset), hvor han spillede solo foran 1.500 tilskuere. Denne gang bliver koncerten noget større og bærer i højere grad præg af Adams’ rockimage. Koncerten kommer nemlig som en fejring af 30 års jubilæum for Adams’ fjerde album (der medførte hans globale gennembrud), Reckless, der udkom i 1984 – turnéen fandt sted i 1985. Billetprisen er som udgangspunkt kr. 595.

SPOT-festival

En af Aarhus’ mest kendte og unikke musikalske begivenheder er SPOT, der gennem årene har gjort mange undergroundbands til landskendte og succesrige kunstnere. Her sættes der nemlig en ære i at præsentere lytterne for helt spæde og nye kunstnere samt upcoming stjerner på den danske musikscene. Prisen for at deltage alle 3 dage er som udgangspunkt kr. 475. Af kunstnere på programmer kan nævnes:

  • Black Horse, Hymns From Nineve, Julias Moon, Kesi, Lord Siva og Patrick Dorgan

Det er ikke længere muligt, som ved tidligere år, at købe en kombi-billet og dermed få tilbud på Norhtside- og SPOT-festival.

Stine Bramsen
Stine Bramsen, der bedst kendes fra succesgruppen Alphabeat, gik i januar 2014 solo med singlen Prototypical, der straks blev P3’s Ugens Uundgåelige. Hun har igennem sommeren og sensommeren prydet det danske koncertlandskab med sin særdeles højgravide mave. Og fødte i september en dreng. Hvorefter det må have stået på babytøj og pusletid, men hun fik alligevel tid til, at nummeret blev fulgt op af to andre singler, hvilket i foråret 2015 resulterer i Stine Bramsens soloalbum. Derfor besøger hun også Musikhuset i Aarhus med sit syv-mand store band d. 5. marts i Rytmisk Sal. Billetprisen er kr. 245. Sitne Bramsen er gift med xx og mor til drengen

Musicals
Man kan måske diskutere, hvor meget der er tale om koncerter, men ikke desto mindre må netop 2015 anses som et muscialår for Musikhuset i Aarhus. Dirty Dancing, der løber af stablen i maj, har slået alle salgsrekorder med 26 stort set udsolgte forestillinger. Derudover byder programmet også på en genopsætning af Grease (Danmarkspremiere), Rasmus Klump familiemusical, Skatteøen og De 3 Musketerer. Sidstnævnte musical byder på fantastiske guitardueller og en strøm af 80’ernes legendariske rockhits.

Julias Moon
Et af de helt store danske gennembrud i 2014/2015 må siges, at være trioen Julias Moon, der endnu ikke har udgivet et debutalbum. Gruppen blev kendt på numre som Bay og senest Palace. Bandet gæster Aarhus d. 23. april på Train til en billetpris på sølle kr. 130. Hvis du vil se Julias Moon før billetpriserne er kr. +250, så er det altså med at gribe chancen.

Marie Key
Marie Key har efterhånden cementeret sin position som en af landets helt specielle og store kunstnere. Hun gæster Train i Aarhus både d. 21. og d. 22. marts. D. 22. marts er en ekstrakoncert, der kom som en reaktion på den hurtigt udsolgte første koncert. Det nye album, Tænker Du Vi Danser, der udkom d. 2. februar danner grundlaget for hendes nye turné. Albummet markerer en ny musikalsk retning, hvor Marie Key bevæger sig væk fra de melankolske temaer og i højere grad beskæftiger sig med den glæde og lykke, der eksempelvis findes i forelskelse og andre af livets glæder.